designforall.info

designforall   -   Filmbyen 21, 4NV   -   8000 Aarhus C   -   45 20480089   -   45 51228351   -   soren.gin@gmail.com

Universelt Design og tilgængelighed

Brugerbehov

Byggeri: Brugere og bygningstyper
Brugere i et byrum

Universelt design, design for alle og tilgængelighed bør omfatte alle brugere. Hvordan omsætter man hensigtserklæringer for universelt design?

Bygningsreglementets brugerbegreb har betydning for hvor meget et byggeri skal eller bør kunne. Måske bør man bygge til mere end bygningsreglementets niveau, andre gange kan man bygge til mindre. 

Bygningsreglementet: Brugerne skal kunne komme frem ved egen hjælp
Principper for at kunne komme frem til en bygning

Hvis det skal kunne lade sig gøre for alle brugere vejledes eller kræves følgende:

  • Korte afstande til offentlig transport: helst under 200 m
  • Parkering tæt ved indgange: max 30 m
  • Jævne, faste (BR 18 krav) og skridhæmmende belægninger: fx norm for anlægsgartnere
  • Tydelig skiltning: bogstavhøjde min. 10 mm pr m læseafstand
  • Visuel kontrast: min. 60 % forskel efter standard
  • Trafikformer adskilt markant taktilt (BR 18 krav), fx cykler og gående adskilt af græsrabat, mur, værn, kantsten.
  • Frem til alle adgange er ramper tilladte. Trin og trapper må ikke optræde alene.
  • Hældninger må ikke overstige 5 cm pr. m
  • Bredder skal være mindst 1,3 m
  • Også opholdsarealer ude skal kunne nås ved egen hjælp
  • Skiltning eller andet arkitektonisk element kan aflæses på afstand

BR 18: Komme frem via fælles adgangsveje
Fælles adgangsveje fører frem til funktioner inde og udenfor en bygning

At brugerne skal kunne komme frem til en bygnings funktioner, er en af bygningsreglementets måder at sige universelt design på. Og tilmed som gennemgående krav. 
  • BR 18 betyder at også opholdsarealer, legepladser og arealer til affaldssortering nu også skal være mulige at nå ved egen hjælp. 
  • Det stiller nye krav til terræn og stiforløb.

Byggeri: Love og standarder
Skematisk oversigt med de vigtigste love, bekendtgørelser, vejledninger og standarder, herunder byggeloven, BR 18, bekendtgørelse 1250, vejledninger til BR, standarder, SBI-anvisninger, tekniske specifikationer g
Der findes en række af love, bekendtgørelser, standarder og vejledninger indenfor byggeri og tilgængelighed. Se en oversigt over nogle af de vigtigste. 

Byggeri: Finde vej ved egen hjælp
Eksempel på hindringsfri strækninger ved en togstation
Der er krav om at brugerne ved egen hjælp skal kunne komme frem til funktioner i et byggeri.
For personer med orienteringsbesvær kan følgende hjælpe:
  • Lys, farver og materialer der markerer fælles adgangsveje (BR 18 krav)
  • Information om orientering i en bygning (BR 18 krav)

Byggeri: pas på lokalplaner

Bestemmelser i lokalplaner kan utilsigtet komme i vejen for universelt design. Pas på fx følgende, når planerne udformes:

  • Henvisning til standard eller håndbog: dette har ingen retskraft, da bestemmelserne i lokalplaner skal kunne stå for sig selv over tid.
  • Utilstrækkelige anvisninger om adgangsarealer og disses egenskaber
  • Detaljerede anvisninger om brug af ujævne belægninger, der fx ikke er faste og jævne
  • Markant taktil adskillelse af trafikformer glemt
  • For små og tilfældige arealer afsat til byggeri
  • Krav om at skilte skal side på facader, med det resultat, at de ikke kan aflæses på afstand

Natur

15 nye naturnational-parker

Udformningen af mange nye naturnationalparker sker netop i disse år. Hvis rundvandreture og faciliteter skal være tilgængelige, skal man sikre sig det nu. 

Strande
Luftfoto af strandadgang ved høfde på Jyllands Vestkyst

Der findes rigtig mange projekter, som giver adgang til strand og hav i varierende grader. Mange af dem er ukendte og kalder på mere information om faciliteterne. Det bliver måske en mulighed på Naturstyrelsens kortsider,

Mange nye skove anlægges
Luftfoto af nyere skovrejsningsprojekt mellem Beder og Malling syd for Aarhus

Der startes mange skovrejsningsprojekter landet rundt, men er de tilgængelige fra starten? Hvordan kan man inkludere basale brugerhensyn, når stier forbindes til byområder, bålpladser anlægges, og sheltere og siddepladser opbygges? Og toiletter?

Lys, akustik, kontrast, sikkerhed

Eksempler på emner

Lys og udsyn
Principtegning af udsyn når man sidder og horisontal vinkel for samme

Lys og udsyn er sat på formel i en ny europæisk standard, der gør mange af de gode hensigter mere håndterbare. Belysningsniveauer, jævnhed og udsyn til omgivelserne. 

Akustik
Skema med klassificeringen af taleforståelighed i forhold til hvor meget af sætninger, ord eller stavelser der forstås af mennesker

Der er kommet mange mål i BR 18 for efterklangstider i rum, og det betyder, at flere kan deltage i aktiviteter sammen med andre, hvis de overholdes:

  • I mange typer rum vejledes til fx 0,6 sekunders efterklangstid, fx i møderum, på patientstuer, 
  • I daginstitutioner fx 0,4 sekunder

Det er ofte nødvendigt også at sikre god taleforståelighed, fx ved højtaleranlæg. Værdier af taleforståelighed, STI: 

  • Min. 0,75 for høj grad af forståelighed af talte stavelser.
  • På togstationer i EU er der krav om STI min. 0,45. Det er en lav men realistisk værdi ved den baggrundsstøj som optræder på en station

Sikkerhed for børn og voksne
3 principper for værn som er svære at klatre på for børn; lukkede, lodrette balustre, lukkede med små åbninger

Værn skal gøre det vanskeligt for børn at kravle på dem, falde igennem dem, og andre at falde ud over dem. Brug fx:

  • Lodrette balustre med lille indbyrdes afstand 
  • Maks. 89 mm efter europæisk standard EN 1176
  • Lukkede værn eller meget små åbninger
  • Højde af værn mindst svarende til en høj mands tyngdepunkt, min. 1,2 m

Visuel og følbar kontrast
Taktil (følbar) markering af retninger på en perron

Visuel og taktil markering med tydelig følbar forskel på jævn og ujævn belægning er fx vigtig på en perron, for passagerer generelt og for personer med synshandicap. En høj visuel kontrast af mellem båndet ved perronkant og resten af belægningen er nødvendig for næsten alle passagerer, særligt om vinteren, om aftenen og om natten.  En tydeligt følbar kontrast mellem fliser med knopper og fliser uden knopper kan give personer uden syn en form for vejvisning.

Trapper og øgede arealkrav

Omskrivningen af paragraffer til BR 18 kan nu betyde øgede arealkrav til trapper. Værn, håndlister og ramper skal udformes anderledes end før:

  • Håndlister skal monteres i begge sider af et trappeløb
  • Håndlister skal føres ubrudt hen over reposer
  • Afsluttes vandret
  • Være gribevenlige og sidde i en gribevenlig højde
  • Værn og håndlister skal have forskellig højde når der er mere end 30 cm frit til siden af værnet, dvs. når en person kan falde ned 

Tog, bus, fly og færge

Passagerrettigheder og standarder

Tog: TSI-PRM og tilgængelighed
Togstationer skal forbindes med andre transportformer via 'hindringsfri strækninger' ifølge en lov i EU, der hedder TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet, Personer med Reduceret Mobilitet). Den er vigtig at kende til da den nogle gange står over bygningsreglementet og vejregler. Hvad indebærer en hindringsfri strækning?

Fly

Passagertransport med fly er omfattet af EU-lovgivning i form af passagerrettigheder. De gør, at man kan få assistance lige fra ankomst til lufthavne til at komme ombord i flyet. Og det samme ved mellemlanding og ankomst. Hvile regler gælder, og kan de påvirke service og indretning af en lufthavn?

Tilgængelighedskrav til information 
Brugerbetjent udstyr for høj ag lav, for dårligt hørende, for børn, for hørehandicappede, for svagsynede, for personer med behov for plads.
Information om afgange, tider og services, som formidles via web og apps, skal pr. lov opfylde basale tilgængelighedskrav. Brugerbetjent udstyr som billetautomater skal det samme fra 2025.

Fodgængerarealer og veje

Vejdirektoratet: Ny håndbog om universelt design

Det er vigtigt at holde sig opdateret på den nye håndbog om universelt design, som blev udgivet af Vejdirektoratet i 2023. Fordelingen af information på tværs af vejreglerne er ændret, gjort mere tilgængelig, og der er ryddet op i revisionsdelen. Tilgængelighedsrevisor-uddannelsen under VEJ-EU tager det nye materiale i brug.

Planlæg regulerede fodgængerovergange
Plantegning med kantstensrampe, følbare felter og dimensioner på disse

Det bliver lidt lettere at anlægge en reguleret fodgængerovergang, og der kommer fokus på flere brugere end tidligere.

Vejregler:  bygningsreglementet skal efterleves på bygningsmatrikler
Eksempler på tilgængelige ruter mellem rejsemål i Slagelse

Vejregler skal ofte underordne sig bygningsreglementets bestemmelser på en bygningsmatrikel. Det gælder fx  shared space, som principielt ikke er tilladt på bygningsmatrikler. Hvad gør man så?

Omvendt kan en bygningsejer ikke regne med, at et fortov kan bruges til at skabe niveaufri adgang. Det er kun hvis vejmyndighederne kan acceptere det. Som udgangspunkt skal adgangen klares indenfor bygningsmatriklen, og det kræver ofte megen plads.

Gangarealer der er egnede både for gående og personer på hjul

Udlændinge kan blive meget overraskede over vores udstrakte brug af ujævne belægninger. Vores mest udbredte fortov lever knap nok op til gængse krav til jævne gangbaner. En gangbane bør være let at følge taktilt, gå på uden at snuble, samt køre på med hjælpemidler og klapvogne. Hvad kan være brugbare løsninger?

Digital information, dokumenter og produkter

Tilgængeligt og universelt designet IT

Det er blevet en selvfølge, at hjemmesider fungerer og vises godt på alle slags medier og skærmstørrelser. Oprindeligt startede det som tilgængelighedskrav.  Brugerne generelt i dag ville dog protestere, hvis det ikke var tilfældet.

Tilgængelige dokumenter

Det er blevet meget lettere at oprette word og pdf-dokumenter, der opfylder tilgængelighedskravene. Offentlige virksomheder og 3. parts rådgivere er omfattet af lovkrav for dette. Prøv hvordan det kan gøres på en overkommelig måde.

Ny lov om brugerbetjente produkter og services

En ny lov på området er kommet i 2022. Den påvirker  produkter og services, også eksisterende udstyr. Offentlige ladestandere skal nu udføres med ekstra plads omkring, og det har stor betydning for antallet af parkerngspladser.

Kurser

Kursus i Universelt Design og tilgængelighed

Hvad kan universelt design eller design for alle betyde? Hvis private rådgivere eller kommunale ansatte skal have bredere kompetencer, tilbydes et kursus på 2 gange 2 dage, som går i dybden. Begreber internationalt, fodgængerarealer, byggeri, sikkerhed, transport, natur, vejregler, akustik, lys, udsyn, brugerbetjent udstyr, taktil og visuel kontrast, vejvisning /wayfinding, information er nogle af emnerne. Love, standarder og vejledninger man bør kende. Altsammen ud fra et universelt design/design for alle/tilgængeligheds-perspektiv.

Afholdes i Filmbyen i Aarhus eller i egne mødelokaler.

Kurser for rådgivere 

Der afholdes oplæg fysisk og online om ønskede emner. Varighed: 1 dag 

Erfa-møder for SBi-Auditorer
Afholdes for rådgivere 2 gange om året
  • Hvordan kan vi håndtere 'Ved egen hjælp'? 
  • De nye europæiske standarder og tekniske specifikationer som værktøj 
  • Funktionsbegrebet og tolkning af BR 18 
  • Brug af kvalitetsniveauer 
  • Hvordan er det med ansvar efter vi har fået kontrol i 10 % af byggesager?

Mere info

+45 2048 0089 

soren.gin@gmail.com

designforall.info

Søren Ginnerup ©