designforall
Søren Ginnerup
Filmbyen 21, 4NV, 8000 Aarhus C   
+45 20480089 / +45 51228351
soren.gin@gmail.com

Design for alle

Eksempler på kurser og oplæg

Updates og kurser

Der afholdes oplæg fysisk og online om udvalgte emner i løbet af året. Flere afholdes sammen med Design For Alle, som er et netværk, der arbejder for at fremme design for alle, universelt design og tilgængelighed. Se designforalle.dk.

Update 1 for Auditorer

På det overordnede plan: Hvordan kan vi håndtere 'Ved egen hjælp'? Kan de nye europæiske standarder og tekniske specifikationer hjælpe? Hvor kan funktionsbegrebet lave om på tolkning af BR 18? Kan kvalitetsniveauer stadig bruges? Hvordan er det med ansvar mht tilgængelighed efter vi har fået kontrol i 10 % af byggesager?

Update for Design-For-Alle

Update for rådgivere og personer generelt, som arbejder med tilgængelighed og universelt design. Afholdes sammen med Design For Alle, som er et netværk, der arbejder for at fremme design for alle, universelt design og tilgængelighed. Se designforalle.dk.

Update 2 for Auditorer 

På detailplan: Hvad er fx hoved og hale på bestemmelserne om værn og håndlister? Både kommuner og rådgivere spørger. Hvad skal man på udearealer?

Kursus i Universelt Design og tilgængelighed

Hvad kan universelt design eller design for alle betyde? Hvis private rådgivere eller kommunale ansatte skal have bredere kompetencer, tilbydes et kursus på 2 gange 2 dage, som går i dybden. Begreber internationalt, fodgængerarealer, byggeri, sikkerhed, transport, natur, vejregler, akustik, lys, udsyn, brugerbetjent udstyr, taktil og visuel kontrast, vejvisning /wayfinding, information er nogle af emnerne. Love, standarder og vejledninger man bør kende. Altsammen ud fra et universelt design/design for alle/tilgængeligheds-perspektiv.

Afholdes i Filmbyen i Aarhus eller i egne mødelokaler.

Byggeri

Eksempler på emner i kurser 

Brugere og bygningstyper

Bygningsreglementets brugerbegreb har betydning for hvor meget et byggeri skal eller bør kunne. Måske bør man bygge til mere end bygningsreglementets niveau, andre gange kan man bygge til mindre. 


Hvordan kan vi få alle med i praksis? 

Universelt design, design for alle og tilgængelighed bør omfatte alle brugere. Hvordan omsætter man hensigtserklæringer for universelt design?

Hvilke virkemidler har vi?

Hvad findes af basale virkemidler som tager højde for brugerbehov generelt? Europæiske lande har givet konkrete bud formidlet gennem standarder. 

Hvad kan design for alle eller universelt design betyde? Hvis medarbejdere skal have bredere kompetencer, tilbydes et kursus på 2 gange 2 dage. Man kan gå til og fra kurset efter behov. Afholdes i Filmbyen i Aarhus eller i egne mødelokaler. 

BR 18: Komme frem ved egen hjælp

At brugerne skal kunne komme frem til en bygnings funktioner, er en af bygningsreglementets måder at sige universelt design på. Og tilmed som gennemgående krav. Få rådgivning om hvordan vi kan imødekomme disse.

BR 18 betyder at også opholdsarealer, legepladser og arealer til affaldssortering nu også skal være mulige at nå ved egen hjælp. Det stiller krav til terræn og stiforløb. Se de korte kurser.

Love og standarder

Både Danmark og EU har udviklet love, bekendtgørelser og standarder, man bør kende, hvis der arbejdes på fx stationer, lufthavne, bus- og færgeterminaler. Hvad skal man særligt være opmærksom på?

Wayfinding mere konkret

Der findes nu europæiske standarder som også konkretiserer wayfinding. Nogle er lovbestemte for bestemte bygningstyper, andre kan bruges som inspiration. Få tjek på metoderne.

Lokalplaners rolle

Bestemmelser i lokalplaner kan utilsigtet komme i vejen for universelt design. Hvor bør man fx være varsom, når planerne skrives?

Natur

Lidt om hvad der sker

15 nye naturnational-parker

Udformningen af mange nye naturnationalparker sker netop i disse år. Hvis rundvandreture og faciliteter skal være tilgængelige, skal man sikre sig det nu. 

Strande

Der findes rigtig mange projekter, som giver adgang til strand og hav i varierende grader. Mange af dem er ukendte og kalder på mere information om faciliteterne. Det bliver måske en mulighed på Naturstyrelsens kortsider,

Mange nye skove anlægges

Der startes mange skovrejsningsprojekter landet rundt, men er de tilgængelige fra starten? Hvordan kan man inkludere basale brugerhensyn, når stier forbindes til byområder, bålpladser anlægges, og sheltere og siddepladser opbygges? Og toiletter?


Lys, akustik, kontrast, sikkerhed

Eksempler på emner

Lys og udsyn

Lys og udsyn er sat på formel i en ny europæisk standard, der gør mange af de gode hensigter mere håndterbare. Dyk mere ned i belysningsniveauer, jævnhed og udsyn til omgivelserne. Del af kursus over flere dage. Eller som enkeltstående kursus.

Akustik

Der er kommet mange mål i BR 18 for efterklangstider i rum, og de betyder, at flere kan deltage i aktiviteter sammen med andre, hvis de overholdes. Det er ofte nødvendigt også at sikre god taleforståelighed. Det kan stille krav til taleforstærkning og høretekniske hjælpemidler. Hvile værdier af taleforståelighed bør man gå efter?

Visuel og følbar kontrast

Visuel og taktil markering med høj kontrast er fx vigtig på en perron, både for passagerer generelt og for personer med synshandicap. 

Sikkerhed for børn og voksne

Værn og håndlister bør være nemme og sikre at bruge for alle. Får vi også børnene med, eller er vi mest optaget af de voksne?

Sikkerhed og øgede arealkrav

Omskrivningen af paragraffer til BR 18 kan nu betyde øgede arealkrav til trapper. Værn, håndlister og ramper skal udformes anderledes end før. Og hvad med arealer til adgange til funktioner og opholdsarealer?

Tog, bus, fly og færge

Passagerrettigheder styrer 

Tog, TSI-PRM og tilgængelighed

Togstationer skal forbindes med andre transportformer via 'hindringsfri strækninger' ifølge en lov i EU, der hedder TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet, Personer med Reduceret Mobilitet). Den er vigtig at kende til da den nogle gange står over bygningsreglementet og vejregler. Hvad indebærer en hindringsfri strækning?

Information ved rejser

Information om afgange, tider og services, som formidles via web og apps, skal pr. lov opfylde basale tilgængelighedskrav. Brugerbetjent udstyr som billetautomater skal det samme fra 2025.

Fly

Passagertransport med fly er omfattet af EU-lovgivning i form af passagerrettigheder. De gør, at man kan få assistance lige fra ankomst til lufthavne til at komme ombord i flyet. Og det samme ved mellemlanding og ankomst. Hvile regler gælder, og kan de påvirke service og indretning af en lufthavn?

Fodgængerarealer og veje

Nye håndbøger og eksempler

Ny håndbog om universelt design

Det er vigtigt at holde sig opdateret på den nye håndbog om universelt design, som udgives af vejdirektoratet i midten af 2023. Fordelingen af information på tværs af vejreglerne er ændret, gjort mere tilgængelig, og der er ryddet op i revisionsdelen. Tilgængelighedsrevisor-uddannelsen under VEJ-EU tager det nye materiale i brug.

Bedre opskrift på fodgængerover-gange

Det bliver lidt lettere at anlægge en reguleret fodgængerovergang, og der kommer fokus på flere brugere end tidligere.

Når vejregler og bygningsreglement overlapper

Vejregler skal ofte underordne sig bygningsreglementets bestemmelser på en bygningsmatrikel. Det gælder fx  shared space, som principielt ikke er tilladt på bygningsmatrikler. Hvad gør man så?

Omvendt kan en bygningsejer ikke regne med, at et fortov kan bruges til at skabe niveaufri adgang. Det er kun hvis vejmyndighederne kan acceptere det. Som udgangspunkt skal adgangen klares indenfor bygningsmatriklen, og det kræver ofte megen plads.

Overflader

Udlændinge kan blive meget overraskede over vores udstrakte brug af ujævne belægninger. Vores mest udbredte fortov lever knap nok op til gængse krav til jævne gangbaner. En gangbane bør være let at følge taktilt, gå på uden at snuble, samt køre på med hjælpemidler og klapvogne. Hvad kan være brugbare løsninger?

Information, dokumenter og produkter

Styres nu af nye love

Tilgængeligt og universelt designet IT

Det er blevet en selvfølge, at hjemmesider fungerer og vises godt på alle slags medier og skærmstørrelser. Brugerne generelt ville protestere, hvis det ikke var tilfældet. Oprindeligt startede det som tilgængelighedskrav.

Tilgængelige dokumenter

Det er blevet meget lettere at oprette word og pdf-dokumenter, der opfylder tilgængelighedskravene. Offentlige virksomheder og 3. parts rådgivere er omfattet af lovkrav for dette. Hvordan gør man?

Ny lov om brugerbetjente produkter og services

En ny lov på området er kommet i 2022. Hvor påvirker den produkter og services, og hvornår skal man have opdateret eksisterende udstyr?

Mere info

+45 2048 0089